”Hold øje med de her drenge, for jeg tror det kommer til at gå rigtig stærkt. De bliver store”, skrev GAFFA i en 5-stjernet liveanmeldelse af Zar Paulo. Og stærkt går det. Den århusianske new wave kvintet Zar Paulo er allerede nu kendte for deres energiske og medrivende liveshows, hvor deres tilstedeværelse og karisma kommer langt ud over scenekanten. Klap For Fædrelandet – det første udspil fra deres kommende debutalbum – har fået vanvittig ros fra både radio og medier. Singlen har været i højeste rotation hos P6 Beat, været P3’s Uundgåelige og er blevet spillet hyppigt på P4. Derudover har både Soundvenue, Berlingske, Politiken, GAFFA og flere andre toneangivende medier kåret Zar Paulo som nogen, man bestemt skal holde et vågent øje med i 2022.

Zar Paulo trådte for alvor ind i på danske musiklandskab i 2020 med singlen ’Stop Believing’. Og publikum skal ikke skue længe efter ny musik fra det unge band. Med en utroligt karismatisk forsanger og et velspillende band er Zar Paulo klar til at erobre Danmark i 2022:

”Vi har brugt lang tid i studiet på at færdiggøre en masse nye sange, og det bliver fantastisk endelig at vække dem til live med publikum over hele kongeriget. Vi glæder os til at komme ud og se folk i øjnene og mærke energien af at være på tour igen”, udtaler bandet. Vi er sikre på at de går en stor tid i møde – og det samme gør publikum.

mere kultur
23.08.24
Savage Rose
Friluftskoncert
375 DKK (Medlem: 375 DKK)
07.09.24
Ibrahim Electric
Højenergisk supertrio
225 DKK (Medlem: 175 DKK)
21.09.24
Die Herren
U2-TRIP - Stående koncert
250 DKK (Medlem: 200 DKK)