I samarbejde med Tango Ebeltoft La Manzana byder Kulturloft op til tango med Orquesta Andariega og Marisol Martinez.

La Orquesta Típica Andariega blev skabt i Buenos Aires september 2009 med ønsket om at lave en ny dansevenlig tango baseret på et solidt fundament af klassisk tango. Orkestret har et repertoire “bien milonguero” – som der siges på spansk – hvilket betyder, at dets musik er tæt knyttet til milongaen og dermed god at danse til. Orkestret spiller en blanding af nye arrangementer af de mest populære tangoer, valse og milongaer, og egne tangokompositioner som bevarer den rytmiske og dansable ånd fra fyrrerne, tilføjet energien fra årtusindets nye tangobevægelse og sanger Marisol Martinez’ stærke og smukke vokal.

Andariega har indspillet fem cd’er og har turneret flittigt i Europa siden 2012. Orkestret er velkendt i det europæiske milongamiljø og har de seneste år spillet spillet på store tangofestivaler, kulturfestivaler, milongaer og kendte teatre over hele Europa, foruden Chile, Sydkorea samt i hjemlandet Argentina. Foruden hæder og priser for deres musik har orkestret også gjort sig positivt bemærket med sine kreative og poetiske musikvideoer:

https://www.youtube.com/watch?v=EMPgdbLxO5M

Aftenen indledes med en times introduktion til tangoens grundtrin så alle har mulighed for at være med på dansegulvet, der i denne anledning vil være ekstra stort. Orkestret spiller to sæt á 45 minutter, og Caroline Bering fra Tango Ebeltoft La Manzana er tango-DJ før, mellem og efter sættene, så der bliver rig mulighed for at danse hele aftenen. Publikum som kommer for musikken, men ikke ønsker at danse, er naturligvis også velkomne.

PROGRAM

19:00-20:00  Intro for begyndere
20:00-20:30  Tango-DJ
20:30-21:15  Koncert, 1. sæt
21:15-21:45  Tango-DJ
21:45-22:30  Koncert, 2. sæt
22:30-00.00  Tango-DJ

NB: Husk mødetid kl. 19 hvis du ønsker at deltage i intro for begyndere!

mere kultur
23.08.24
Savage Rose
Friluftskoncert
375 DKK (Medlem: 375 DKK)
07.09.24
Ibrahim Electric
Højenergisk supertrio
225 DKK (Medlem: 175 DKK)
21.09.24
Die Herren
U2-TRIP - Stående koncert
250 DKK (Medlem: 200 DKK)