Gratis
Døråbning: 18:30
VidenSkabet præsenterer:
Offentlige Foredrag i Naturvidenskab, livestreamet fra Aarhus Universitet.
Hør om de eksperimenter og teoretiske overvejelser der førte til Niels Bohrs atom- og kvantefysik som fysikerne stadig diskuterer hvordan vi skal forstå – samtidig med at den anvendes med succes på alt fra stjerners liv til mikrochips i smartphones.
Ved Klaus Mølmer, professor ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Klaus Mølmers forskning har specielt haft fokus på studiet af atomare systemers vekselvirkning med lys. Blandt andet har han udformet teorier for henfald og dæmpning af mikroskopiske, kvantemekaniske systemer, nedbremsning af atomer ved hjælp af laserlys, dynamik for ultra-kolde gasser, kvantemekaniske computere og for måleprocessens særlige betydning og anvendelsespotentiale i kvantefysikken.
Offentlige Foredrag i Naturvidenskab er et gratis tilbud* fra Aarhus Universitet, og præsenteres på Kulturloft i samarbejde med BMA bibliotek, museum arkiv.
*Vores billetsystem tager dog et gebyr på kr. 3,75 for billetreservation.