Entré: 100 DKK
Medlem: 75 DKK
Døråbning: 19:00
VIBR står for vibrationer – de gode af slagsen. Den slags good vibes man får, når man ryster sin egen originale cocktail af funky neo-soul tilsat et skud hip-hop, lidt jazz og et stænk af r’n’b.
VIBR Besætning:
Rikke Johsen, vokal
Marie Behn-Segall, sax & rap
Kim Hansen, keys
Kristian Tylén, guitar
Nanna Rosenløv, bas
Lars Møllenberg, trommer
Med på support er RAES. Bag kunstnernavnet RAES gemmer en lokal superhelt sig. Nemlig den 21-årige pop-snedker Rasmus Lampon. RAES’ tekster sværmer om ungdommelige og relaterbare tematikker som kærlighed og det at være en ung dreng. Det er umiddelbare og ærlige tekster, der som regel tager udgangspunkt i hans eget liv. RAES er for nyligt blevet anerkendt for sin fornemme indsats ved at blive signet hos Warner Music. Vi glæder os vildt til at præsentere RAES på Kulturloft.