I godt 35 år har Trouble Cats været med på den danske bluesscene. Med originale sange, et tæt sammenspil og en udadvendt liveoptræden er Trouble Cats garant for en publikumsoplevelse i særklasse. Der er masser af liv i de gamle katte, som nu har et nyt album på trapperne. Albummet hedder “Hard Facts & Poetry”, og indeholder ti spritnye numre, som tager bandet og alle andre med tilbage til det, der startede det hele: den enkle og appellerende blues med elementer af jumpblues, Texasblues, Chicagoblues, boogie, swing og rock ’n’ roll, og med Trouble Cats’ helt eget udtryk og aftryk.

De nye sange bekræfter Trouble Cats’ udtryk og måde at arbejde på. Som band har de gennem alle årene selv skrevet og udgivet deres eget materiale. De fire hankatte har som band en stærk holdånd og er et musikalsk kollektiv med en efterhånden telepatisk måde at skabe musik på, hvad enten det er i studiet, i øvelokalet eller live foran et publikum. Ude på scenerne er Trouble Cats aldrig bange for at lade publikum spille med, vriste sig fri af det sikre og kaste sig ud musikalske eventyr og letantændelige øjeblikke.

Trouble Cats har huseret siden dannelsen i 1987, da bluesboomet væltede frem og spillestedet Fatter Eskil i Aarhus var hjemmebanen. Bandet blev hurtigt et meget efterspurgt navn og spillede de næste mange år 80-100 koncerter årligt i både ind- og udland og udgav flere album. I dag er Trouble Cats stadig det, de altid har været: Et flittigt turnerende band med sit helt eget udtryk og en stor kærlighed til bluesrødderne og den enkle rock ’n’ roll. Forårets tour går rundt i hele landet og også til de norske bluesklubber, hvor modtagelsen har været helt i top.

Trouble Cats er:
Henrik Hansen, mundharpe, vokal
Martin Blom, guitar, vokal
Morten Brauner, bas, kor
Henrik Thorsen, trommer, kor

www.troublecats.dk
www.facebook.com/troublecats.dk

mere kultur
23.08.24
Savage Rose
Friluftskoncert
375 DKK (Medlem: 375 DKK)
07.09.24
Ibrahim Electric
Højenergisk supertrio
225 DKK (Medlem: 175 DKK)
21.09.24
Die Herren
U2-TRIP - Stående koncert
250 DKK (Medlem: 200 DKK)