Entré: 150 DKK
Medlem: 125 DKK
Døråbning: 19:00
Stig Møller begyndte sin karriere som folkesanger i 1960’erne, og var i slutningen af 60’erne med til at danne legendariske STEPPEULVENE. Senere, op igennem 1970’erne var Stig med i grupper som: Kajs Camping, Skousen/Ingemann, Starfuckers, Skjald – med flere, og han har givet konceter og udgivet LP’er med sit eget orkester, Stig Møller Band.
Peter Ingemann var oprindeligt jazzmusiker, men via jobs med Peter Belli i slutningen af 1960’erne blev kontakten til rock-scenen skabt, og Ingemann blev bassist og sanger i Young Flowers. I løbet af 1970-80 satte Ingemann sit præg på grupper som Skousen/Ingemann, No Name, Røde Mor, Drops og Bellami. Aktuelt spiller Peter Ingemann i grupperne Dream City, Copenhagen Jazz og Stig Møller Band.
Jens Haack kom fra Jelling til København og debuterede med Bukky Yamaz. Er i dag respekteret som en af landets bedste all-round saxofonister, der har jobbet med diverse big bands, Jan Glæssel og Linie 3. Hack er også en af arkitekterne bag Moon Jams helt særlige lyd.