Sangeren og guitaristen Ole Frimer har været en fremtrædende skikkelse i det danske musiklandskab i årtier. Med sin unikke ”flesh to string”- teknik, sangskrivning og vokalarbejde, har han opnået international anerkendelse og har modtaget priser for det, i både ind- og udland. I alt 13 albums er det blevet til gennem tiden. Ole Frimer Bands seneste album ”Live in Eppingen” som blev udgivet på tyske Katti Records i 2020, fik stor opmærksomhed i både Europa og i USA, og bandet har udvidet deres koncertvirksomhed til store dele af det europæiske kontinent.

Bandet har med stor succes lanceret en mere progressiv stil med rødder i blues og elementer fra rock, jazz og fusion, og dansksprogede tekster har vundet indpas i koncertrepertoiret, men bluestraditionerne har stadig deres vigtige plads. Orkesteret er i dag et af landets mest travle, med omfattende turnévirksomhed på klubber og festivaler herhjemme og i udlandet.

Ole Frimer Band består af en håndfuld erfarne musikere i topklasse: Niels Ole Thorning, keyboards, Jesper Byllling, bas og Claus Daugaard, trommer.

mere kultur
24.04.26
Rosàlia De Souza Quarteto 55º
Koncert
225 DKK (Medlem: 175 DKK)
14.05.26
Grin på loftet
Skarpe punchlines fra de bedste!
119 DKK (Medlem: 119 DKK)
16.05.26
AySay
Anatolske folketraditioner og nordisk elektronika
225 DKK (Medlem: 180 DKK)