To år efter det succesfulde album Guldlokzonen vendte Mellemblond I september 2020 tilbage med den akustiske plade Solregn. De første to singler, Hvor er magien og I mit stille sind, har fundet vej til Spotifys playlister og manden bag Mellemblond, Kristoffer Munck Mortensen, har været i radioen og spille sangene live. Pladen viser en ny side af Mellemblond med et akustisk univers hvor Kristoffer Munck Mortensens roste tekster træder endnu klarere frem.

Albummet, der er blevet til i en tid med lockdown, eftertænksomhed og social afstand, indeholder både nyskrevne sange og akustiske versioner af sange fra tidligere plader. Det er blevet til i samarbejde med jazzmusikeren Nils Bo Davidsen, der spiller kontrabas og cello på pladen, og det er også Nils Bo Davidsen, der er med på scenen, når Kristoffer Munck Mortensen i begyndelsen af 2021 tager på duo tour med Solregn.

Om hele processen med at skrive, arrangere og fortolke på ny, siger Kristoffer Munck Mortensen:

“Det var spændende og sjovt at fortolke sine egne sange på ny og give folk mulighed for at høre dem med friske ører også. F.eks. er sangen Mørkt stof gået fra at være et bragende rocknummer til at blive en stille bluesballade. Og P6-hittet Vinterskæbner fra Guldlokzonen er blevet til en folk-agtig fingerspilssang. Jeg havde den store Johnny Cash’s akustiske plader og Englands sarte geni Nick Drake som pejlemærker undervejs. Og ude i horisonten lurede den brasilianske mester Touquinho. De nye sange har jeg arrangeret sammen med Nils Bo Davidsen og jeg synes, at vi har fundet et udtryk sammen, der er vores eget“

Solregn er det perfekte soundtrack til en usikker tid, der kalder på refleksion, håb og hensyntagen til hinanden. Og dermed også en perfekt start på en koncertsæson, hvor vi forhåbentlig gradvis og forsigtigt vil kunne fylde landets ventende koncertsale igen.

Support:
KATTEGAT er et dansksproget indiepop-band fra Mols omegn. Drengene inspireres af alle livets forskellige øjeblikke, de gyldne og de uhåndgribelige, og bearbejder disse gennem tankevækkende linjer og svævende melodier.
KATTEGAT er lyden af sommernætterne, vinteraftenerne og alle drømmene derimellem.
mere kultur
05.10.24
Jazz på Djurzz for Kidzz
Bigband for børn!
50 DKK (Medlem: 50 DKK)
05.10.24
Jazz på Djurzz
Festival for amatør-jazz
95 DKK (Medlem: 95 DKK)
11.10.24
Sahra Da Silva
Retro Soul
225 DKK (Medlem: 175 DKK)