Du behøver ikke savne din blå cykel længere – for ibens er her igen, igen!

Efter at have styret hitlisterne sidst i 1990’erne med et storsælgende debutalbum og landeplager som ‘Jeg savner min blå cykel’, ‘Ølstykke i november’ og ‘Solveig’, fandt ibens overraskende sammen igen for tre år siden. Resultatet kunne høres på albummet Carstenshenrikskristians (6****** GAFFA), der udkom i 2019.

Nu er opfølgeren klar: Det nye album, Cocio & beton, udkom den 28. oktober 2020. I den anledning tager bandet på tour i 2021.

GAFFA, GFRock og Side33 er enige om 5***** til Cocio & beton. GAFFAs anmelder indrømmer, at han elsker ibens og udråber dem til et af Danmarks bedste rockbands! …”det hele er så melodisk, ægte og altid med et uskyldigt, men skævt smil i mundvigen”.

GFRock skriver: ”ibens er forbandet GOD popmusik”. …”De har muligvis aldrig været bedre og mere vedkommende, og de kan måske også selv mærke, at de har fat i noget her. Det er i hvert fald ganske imponerende, at de formår at udsende to så stærke plader på mindre end ét år!”

Side33 følger trop: ”ibens er ikke for sjov”. …”Deres tekstunivers var anderledes og ramte, dengang som nu, plet med åbne og ærlige hverdagsbilleder om livets skæve, skøre og skrøbelige gang – observeret med såvel usikkerhed som glimt i øjet.” …”Masser af humor og ironi fra Carsten Lykkes tekstside giver en fornemmelse af, at der altid er en mening med at søge efter mening eller bare efter det lys, der næsten altid findes et sted i mørket.”

I koncertsammenhænge står ibens som den ultimative, nedbarberede rockmaskine:

Trio-opstillingen med bas, trommer og guitar. I et smagfuldt, eksperimenterende og underfundigt lydunivers. Repertoiret er nye numre og gamle hits, der klæder hinanden.

Bandets dansksprogede take på den klassiske rocktriobesætning er drevet af Carsten Lykkes vokal og energiske guitarspil, Henrik Marstals melodiske basgang og Kristian Oblings Høegs pulserende, hvileløse trommer. Simon Heggum fra GAFFA anmeldte tilbage i februar 2019 ibens´ koncert på Lille Vega og skrev bl.a.: ”Henrik Marstals bas spiller en endnu mere central rolle live, bas kan han sgu godt spille. Carsten Lykke besidder et naturligt talent for en god publikumskontakt, der aldrig bliver for meget, og så klæder den hvide Telecasters singlecoil-lyd i øvrigt både de gamle og nye sange.”