De to italienske brødre Alessandro og Marco Cinelli har taget England med storm det seneste par år, hvor de har dannet kvartet med franske Stephen Giry og engelske Tom Julian Jones. Bandet har nærmest skovlet musikpriser til sig, og publikum elsker dem. Årsagen er indlysende: The Cinelli Brothers spiller simpelthen bare noget af det mest medrivende rhythm and blues der kan opdrives, og deres sceneshow er lige så dynamisk som deres musik. De fire musikere skifter rundt mellem instrumenterne og alle fire leverer vokaler som løfter sangene – ikke mindst, når der synges flerstemmigt, selv om flerstemmig sang ikke just er kendetegnet for traditionel blues.

The Cinelli Brothers’ store succes og anerkendelse skyldes ikke mindst at de, foruden den traditionelle blues, lader sig inspirere af stort set alle genrer fra soul og R’n’B til pop og rock. Der er tale om en fornyelse af genren, og de fire musikere kalder sig da også ”Grandchildren Of The Blues. The Cinelli Brothers formår at imponere det traditionelle bluespublikum, samtidig med at de hele tiden vinder nye tilhængere fra alle aldersgrupper.

The Cinelli Brothers har vundet UK Blues Challenge, og i The International Blues Challenge i Memphis tog de en sensationel andenplads som det første engelske band nogensinde. Under turen til Memphis smuttede de til Woodstock for at påbegynde indspilningen af deres tredje album, og det er i sig selv en bedrift at de også har fundet tid til at gå i studiet. For The Cinelli Brothers er ikke bare et af Europas bedste rhythm and blues-band, de er også det mest travle. I 2022 spillede de godt 180 koncerter i 9 forskellige lande, og det bliver til endnu flere her i 2023, hvor de gæster Danmark i august.

mere kultur
14.01.25
Folkekons
Traditionel og nyskrevet folkemusik
175 DKK (Medlem: 140 DKK)
31.01.25
Den Ukendte Vare
Comedy
100 DKK (Medlem: 100 DKK)
07.02.25
Ida Wenøe & The Wondrous Sea
support: Samantha Whates
175 DKK (Medlem: 135 DKK)