Oplev en af verdens dygtigste og mest indflydelsesrige jazzguitarister i superb konstellation: Mike Stern Quartet Feat. Leni Stern, Chris ‘Fingers’ Haynes & Chris Minh Doky

For Kulturloft er det intet mindre end et scoop at kunne præsentere Mike Stern Quartet i så intime rammer, som vi har på Maltfabrikken.

Mike Stern anses for at være en af sin generations største og mest indflydelsesrige jazzguitarister. I 1981 flyttede han til New York, hvor han i de følgende år spillede en central rolle i Miles Davis’ band, da Davis gjorde sit legendariske comeback. Her blev Stern kendt for en helt ny og dybt innovativ spillestil, som på original vis kombinerede elementer fra bebop, blues og rock. Mike Stern har derudover skabt sig en betydelig solokarriere med 17 albums, hvor seks af dem har været nomineret til GRAMMY® Awards.

Stern er også kendt for sit tætte samarbejde med navne som Jaco Pastorius, David Sanborn, Brecker Brothers, Steps Ahead, Yellowjackets og en lang række prominente solister som han har indspillet og turneret med.

Mike Stern Quartet tæller den danske bassist, komponist og producer Chris Minh Doky, der er uddannet i New York og fik sit gennembrud netop i et samarbejde med Mike Stern. På trommer den banebrydende David ’Fingers’ Haynes, som har samarbejdet med et hav af prominente musikere – herunder Prince, Stevie Wonder og Chaka Khan, for blot at nævne nogle få. På guitar og vokal Leni Stern som, foruden en betydelig karriere i eget navn, har spillet på en række af de største festivaler og mest legendariske klubber med navne som Dennis Chambers, Paul Motian og Bill Frisell.

Line-up
Mike Stern (US) – guitar
Leni Stern (US) – el. Guitar/vocals
Chris Minh Doky (DK) – el/akustisk bas
David “Fingers” Haynes (US) – trommer

mere kultur
14.01.25
Folkekons
Traditionel og nyskrevet folkemusik
175 DKK (Medlem: 140 DKK)
31.01.25
Den Ukendte Vare
Comedy
100 DKK (Medlem: 100 DKK)
07.02.25
Ida Wenøe & The Wondrous Sea
support: Samantha Whates
175 DKK (Medlem: 135 DKK)