Entré: 150 DKK
Medlem: 120 DKK
Døråbning: 19:00
Tom Donovan er en ægte irsk troubadour og en mesterlig entertainer. Han forener sine egne sange og traditionelle irske ballader med underholdende historier i et show fyldt med nærvær, ægte irsk stemning ogmasser af humor. Publikum møder ham altid med stor begejstring, når hans kraftfulde stemme og dynamiske guitarspil fylder rummet.
Gennem de seneste 25 år har Tom haft base i Danmark, men han har arbejdet som professionel musiker i over fire årtier. Han startede sin karriere i hjembyen Dublin og har siden optrådt over hele Europa med et kæmpe repertoire af både nye og klassiske folkesange, som også er udgivet på en lang række albums. I Irland har han desuden opnået stor succes med udgivelsen “101 Songs and Ballads from Ireland”, der har solgt til dobbelt-platin.
Med et utal af optrædener har Tom Donovan opbygget et stort og trofast publikum i både Danmark og Norge. Han er en af de mest efterspurgte kunstnere på den danske scene og føler sig lige så godt tilpas istore koncerthuse og på festivaler som til byfester og på intime spillesteder. Med omkring 150 koncerter om året holder han et imponerende tempo, og publikum vender troligt tilbage gang efter gang.