In Memoriam fortæller en historie om krigens væsen, dens faser og dens ofre. Koncerten er både til minde om tidligere tiders tragiske hændelser og en reaktion på en verden, der igen står i brand. 

Ensemble Hermes præsenterer publikum for en times sammenhængende musikalsk forløb med værker af blandt andre Stravinsky, Shostakovich, Vivaldi og Strauss. Musikernes opstilling og bevægelse i scenerummet er en del af koncertoplevelsen og er med til at understøtte fortællingen og stemningen. 

Centralt i koncerten står Strauss’ dramatiske og smukke værk Metamorphosen, skrevet i slutningen af Anden Verdenskrig, hvor store dele af Europa lå i ruiner. De første skitser bar titlen Trauer um München, og værket kredser om sorg, tab og en verden forandret af krig. 

Titlen Metamorphosen betyder forvandlinger – måske et sørgmodigt blik på en verden, der ikke længere er den samme. 

mere kultur
05.09.26
Doors Legacy
Koncert
225 DKK (Medlem: 185 DKK)
12.09.26
Thorbjørn Risager & Emil Balsgård Duo
Koncert
185 DKK (Medlem: 145 DKK)
25.09.26
Die Herren – U2-2GO
U2-fortolkning med sjæl
275 DKK